

Der gælder som udgangspunkt fælles EU-regler for indførsel af hunde og katte. Dog gælder der særlige regler for indførsel af hund og kat i Sverige. Regler om rejse med hunde og katte til Sverige er som følger:
- ID-mærkning med mikrochip eller en letlæselig tatovering.
- Dyrene skal ledsages af et pas udfærdiget af en autoriseret dyrlæge.
- Vaccination og revaccination mod rabies. De svenske myndigheder kræver at primær vaccinationen først gives, når dyret ér 3 måneder gammel. Vaccination før 3 måneders alderen anses for ugyldige.
- Antistoftest der viser antistoftitter for rabies på mindst 0,5 IU/ml. Denne test skal tages mindst 120 dage efter den sidste rabiesvaccination.
- Hunde og katte der skal til Sverige, skal ormebehandles mod bændelorm af en dyrlæge indenfor 10 dage før indførslen.
- Dyret skal ledsages af både pas og blanket.
- Indførslen skal anmeldes til de svenske toldmyndigheder umiddelbart efter indførslen.
Hunde og katte under 3 måneder
Ønsker du at købe en hvalp eller killing i Danmark, og indføre den til Sverige skal du søge om dispensation hos Jordbruksverket.
Rejse til Bornholm via Sverige
Ønsker du at tage din hund eller kat med til Bornholm og rejser du via Sverige gælder særlige regler. Læs mere herom hos Fødevarestyrelsen.
Kilde: Fødevarestyrelsen Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice. 
|