Ganske mange ønsker givetvis deres svigermødre et vist sted hen. Og det sted kunne godt være Sverige. Især hvis svigermor er lidt oppe i årene, for mens vi i Danmark stadig synes at man med rimelig kan forlange at opkræve boafgift på helt op til 36,25 % i forbindelse med dødsfald, så er den tilsvarende afgift helt og afdeles ganske afskaffet i Sverige pr. 1. januar 2005. Og det kan betyde rigtig mange kroner og ører når boet skal gøres op. Sverige er ikke det eneste europæiske land der ikke opkræver boafgift. Blandt andre har også portugiserne for nyligt ophævet den. Men hvor tilflytning til et land som eksempelvis Portugal alene af boafgiftsmæssige årsager måske ikke synes som en realistisk option for de fleste, så vil en tilflytning til Sverige i manges tilfælde være en meget mere realistisk konstruktion. Pendlerfolket har allerede i forvejen i stor stil indtaget det sydlige Sverige i flugt for de høje danske boligpriser, og der tales mange steder decideret om ”dansker-ghettoer”.
Og fremover vil disse ghettoer måske blive suppleret med danske pensionist ghettoer. For ønsker at man sikre sine efterkommere bedst muligt økonomisk, er det en oplagt mulighed at henlægge sit otium til det svenske.
Men hvad kræves der så for at blive undergivet de svenske arveskatteregler, og samtidigt undgå de danske boafgifter når den tid kommer? ”Om man er afgiftspligtig i Danmark og/eller Sverige reguleres dels af de interne danske og svenske regler og dels af en overenskomst mellem landene vedrørende undgåelse af dobbeltbeskatning af arv og gave”, forklarer skatteekspert Dennis Volder fra Inwema. Og meldingen fra skatteeksperten er, at man som udgangspunkt skal sikre sig, at man er omfattet af fuld svensk skattepligt og fuldt ude af den danske skattepligt, hvilket normalt vil være ensbetydende med at rådigheden over enhver helårsbolig i Danmark må opgives. ” Alternativt skal man sikre sig, at man har været bosiddende i Sverige i mindst 5 af de seneste 7 år forud for dødstidspunktet, for at være helt sikker på at undgå de danske arveregler.”, forklarer Dennis Volder.
Har man en ejerbolig i Danmark, skal den altså som udgangspunkt sælges for at man er på den sikre side. Det gælder i princippet også et eventuelt helårsbeboeligt sommerhus, som man som pensionist har haft i mindst 8 år, og som man derfor efter reglerne også har mulighed for at bebo helårligt. Men da man som regel kommer en del længere for pengene på det svenske boligmarked end på det (øst)danske, vil det næppe indebære en forringelse af boligstandarden om man skulle skifte den danske ejerbolig ud med en svensk. Og når man først officielt er flyttet til Sverige, er der intet til hindring for efterfølgende at købe et helårsanvendeligt sommerhus, eller lejlighed uden bopælspligt i Danmark, uden at man af den grund bliver fuldt skattepligtig i Danmark igen, så længe man stadig er bosiddende i Sverige. Ifølge de svært kontrollerbare regler skal man som udgangspunkt blot opholde sig flere dage om året i Sverige end i Danmark, for ikke atter at blive fuldt skattepligtig i Danmark.
Sådan er reglerne vedr. boafgift i Danmark contra Sverige:
- hvis afdøde på dødstidspunktet var fuldt skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, så finder de danske regler om arveskat anvendelse på boets samlede formue.
- hvis afdøde på dødstidspunktet var fuldt skattepligtig til Danmark, men skattemæssigt hjemmehørende i Sverige, så finder de danske regler ikke anvendelse, hvis afdøde ud af de seneste 7 år har haft ophold i Sverige i mindst 5 år.
- hvis afdøde på dødstidspunktet var fuld skattepligtig til Sverige og ikke omfattet af fuld danske skattepligt finder de danske regler ikke anvendelse. Det er således et rent svensk anliggende.
de danske regler om arveskatter finder altid anvendelse på fast ejendom beliggende i Danmark.
- de danske regler om gaveskatter finder altid anvendelse hvis gavegiver og/eller gavemodtager er bosiddende i Danmark.
- Endvidere finder reglerne altid anvendelse ved gaveoverdragelse af fast ejendom beliggende i Danmark.
Regnestykke – så meget kan der spares.
Boafgifterne i Danmark beregnes med en sats på 15% for det beløb der ligger udover den afgiftsfrie bundgrænse, der i indeværende år er på 248.900 kr. for arvinger i den nærmeste familie. For arvinger udenfor den nærmeste familie (herunder brødre og søstre) betales der derudover en tillægsafgift på 25%, så den samlede afgiftssats beløber sig til 36,25%. I Sverige betales der ingen afgifter.
Eksempel 1: En søn af afdøde skal arve en samlet formue på 2,5 mio. kr.
| |
Danmark
|
Sverige
|
| Arveandel: |
2.500.000
|
2.500.000
|
| Bundfradrag: |
248.900
|
0
|
| Grundlag for boafgift |
2.251.100
|
2.500.000
|
| Boafgift |
337.665
|
0
|
Eksempel 2: En bror til afdøde skal arve en samlet formue på 2,5 mio. kr.
|
|
Danmark
|
Sverige
|
|
Arveandel:
|
2.500.000
|
2.500.000
|
|
Bundfradrag:
|
248.900
|
0
|
|
Grundlag for boafgift
|
2.251.100
|
2.500.000
|
|
Boafgift
|
337.665
|
0
|
|
Tillægsboafgift
|
540.584
|
0
|
|
Samlet boafgift
|
878.249
|
0
|
Artikel publiceret i Penge & Privatøkonomi i samarbejde med Inwema ApS
Inwema December 2008
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice.
|
