

Sverige og Danmark har indgået beskatningsaftale om arve- og gaveskatter. Det betyder, at de to landes interne regler om arve- og gavebeskatning ligeledes reguleres af en bilateral aftale, som i visse tilfælde hindrer beskatning. Sverige har ophævet arve- og gaveskatter med virkning pr. 1. januar 2005. Den bilaterale aftale mellem Danmark og Sverige anvendes således i praksis kun til at fastslå, hvorvidt Danmark kan beskatte en gave-/arvesituation.
Det fremgår af heraf at;
- hvis afdøde på dødstidspunktet var fuldt skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, så finder de danske regler om arveskat anvendelse på boets samlede formue.
- hvis afdøde på dødstidspunktet var fuldt skattepligtig til Danmark, men skattemæssigt hjemmehørende i Sverige, så finder de danske regler ikke anvendelse, hvis afdøde ud af de seneste 7 år har haft ophold i Sverige i mindst 5 år.
- hvis afdøde på dødstidspunktet var fuld skattepligtig til Sverige og ikke omfattet af fuld danske skattepligt finder de danske regler ikke anvendelse. Det er således et rent svensk anliggende.
de danske regler om arveskatter finder altid anvendelse på fast ejendom beliggende i Danmark.
- de danske regler om gaveskatter finder altid anvendelse hvis gavegiver og/eller gavemodtager er bosiddende i Danmark.
- Endvidere finder reglerne altid anvendelse ved gaveoverdragelse af fast ejendom beliggende i Danmark.
Som bosiddende i Sverige har du således væsentlige muligheder for skatteplanlægning af arv og gave.
Læs mere:
Arveplanlægning: Send svigermor til Sverige
Inwema marts 2009 Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice. 
|